Artikel top billede

Hackerangreb på vandkraftværk var en and

Historien om et russisk hackerangreb mod et amerikansk vandkraftværk gik verden rundt. Men den passede ikke.

Har russiske hackere saboteret en pumpe hos en vandkraftværk i Illinois? Har vi nu det første eksempel på et it-angreb på kritisk infrastruktur i USA? Historien om det russiske hackerangreb blev spredt i mange medier i november og den har fået stor opmærksomhed.

En ekspert i industrisikkerhed, Joe Weiss, var den første til at sprede historien. Han havde opdaget en rapport fra de lokale myndigheder, som fortalte om pumpen der konstant tændte og slukkede og til sidst helt svigtede i vandkraftværket i byen Springfield. Det interessante var, at kontrolsystemet lige inden var blevet kontaktet fra en russisk ip-adresse.

Det så altså ud til, at russiske hackere var trængt ind og have ødelagt pumpen. En hacker med kodenavnet "pr0f" meldte sig herefter og hævdede, at han stod bag angrebet. Han ønskede angiveligt at demonstrere den mangelfulde sikkerhed i industrianlæg. Den nødvendige viden om SCADA-kontrolsystemerne havde han skaffet fra "et par bøger".

Men FBI kunne ikke finde tegn på et elektronisk indbrud. Nu kan Wired bringe en helt anden forklaring. En af dem, der har været med til at installere kontrolsystemet, fortæller at det var ham selv, der oprettede en fjernforbindelse til systemet under en ferie i Rusland.

"Jeg kunne have opklaret det hele med et enkelt telefonopkald," siger Jim Mimlitz, der er medstifter af Navionics Research.

Hans firma står for vedligeholdelse af kontrolsystemet i Springfield - og derfor var det også ham, der fik et opkald om at kontrollere nogle data på SCADA-systemet. Mimlitz koblede sig ind - men fortalte ikke, at han var på ferie i Rusland. Senere koblede han sig også på systemet under en mellemlanding i Frankfurt, og det efterlod endnu flere mystiske dataspor i logfilerne.

Men debatten om sikkerheden i de amerikanske kraftværker stopper ikke her. Hackeren "pr0f" hævder også, at han er trængt ind i SCADA-computere hos et vandkraftværk i Houston, og han har offentliggjort skærmbilleder som skal bevise det. Ifølge hackeren har systemet kun beskyttet med et kodeord på tre bogstaver.

Sidste års meget omtalte Stuxnet-orm var også skrevet for at ramme SCADA-systemer i iranske atomanlæg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere