Sun udfordrer Microsoft med egen Linux

Sun er snart klar med en samlet softwarepakke til erhvervslivets pc'er. Pakken vil omfatte selskabets egen Linux-version og kontorprogrammer og skal sælges til en pris per medarbejder, som kun er en brøkdel af den pris, som Microsoft tager for sin Office-pakke.

Sun Microsystems havde egentlig lagt sin egen version af Linux i graven og var gået over til at levere Linux fra Red Hat.

Sun vil fortsat levere Red Hat på sine servere, men har andre planer, når det gælder skrivebords-pc'er,

Selskabet arbejder nemlig stadig på at skabe et slagkraftigt alternativ til Microsofts kontorprogrammer, der er samlet i Office-pakken.

Egen Linux-version

Et af de nye midler i den kamp bliver en egen version af Linux.

Den skal bundles med programmerne og har foreløbig fået kodenavnet Mad Hatter.

Prisen bliver et afgørende argument for Sun, som sigter efter de brugere, der ikke har behov for de mest avancerede applikationer som for eksempel call center, bankfilialer og detailhandel.

Sun vil tage en pris per medarbejder per år, så det bliver langt enklere for kunderne at administrere end de nuværende softwarelicenser.

Børsens tal
Selskabet vil tage udgangspunkt i de medarbejdertal, som virksomhederne selv rapporterer til de amerikanske børsmyndigheder. Er selskaberne ikke børsnoterede, skal de selv oplyse antallet af medarbejdere.

Sun har endnu ikke lagt sig fast på de nøjagtige priser, men ifølge vicedirektør Jonathan Schwartz kommer de til at ligge et sted mellem 50 og 100 dollar (henholdsvis 333 og 666 kroner) per medarbejder per år.

Det betegner Jonathan Schwartz som "en brøkdel" af det beløb, som det koster at køre tilsvarende programmer oven på Microsofts Windows.

En del af Mad Hatter bliver naturligvis Suns egen Staroffice-pakke med kontorprogrammer. Dertil kommer open source-browseren Mozilla, interfacet Gnome og firmaet Ximians gruppeværktøj, Evolution.

Senioranalytiker Gordon Haff fra analysebureauet Illuminata finder det naturligt, at Sun vender tilbage med sin egen Linux-version til skrivebordsprogrammer. Han pointerer, at det er et helt andet marked end serverne.

Sun skulle have præsenteret Mad Hatter i august, men bliver et par måneder forsinket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere