Danske teleinvesteringer styrtdykker

Efter 10 års uafbrudt vækst faldt de danske teleinvesteringer sidste år med 3,2 milliarder kroner, hvilket er et fald på knap 30 procent i forhold til året før. Det kommer ubelejligt for teleproducenterne, som kæmper for at nedbringe gælden.

Den hårde konkurrence og det kortsigtede fokus på bundlinjen i den danske telesektor viser sig nu også i investeringerne, som sidste faldt med 3,2 milliarder kroner.

Det var fald på knap 30 procent i forhold til 2001, hvor den danske telebranche investerede 10,8 milliarder kroner.

Betalingen for 3G-tilladelser fra UMTS-auktionen i efteråret 2001 indgår ikke i tallene, som stammer fra IT- og Telestyrelsens Teleårbog 2002.

Positive tegn

Man skal tilbage til 1999 for at finde et år, hvor der blev investeret færre penge i telebranchen end 2002, men det ser IT- og Telestyrelsens direktør, Jørgen Abild Andersen, som et positivt tegn.

- Det er ikke overraskende, at investeringerne i den danske telesektor faldt i 2002 i forhold til 2001. Samme tendens kan også ses i andre lande. Men det er positivt, at telesektoren i Danmark trods alt fastholder det høje investeringsniveau fra slutningen af 1990?erne, siger han.

Faldet i investeringerne på 30 procent står slet ikke mål med omsætningen i den danske telebranche, som kun faldt med 2,4 procent fra 2001 til 2002, hvor den endte på 34,5 milliarder kroner.

Samtidig kommer de færre investeringer ubelejligt for teleproducenterne, som efter flere år med underskud nu kæmper med at afvikle gælden.

Hvor salget af mobiltelefoner har været en kæmpesucces, har det nemlig knebet for producenterne med at tjene penge på udstyr som for eksempel telemaster.

Aktieanalytiker Bjørn Schwarz fra Sydbank skriver i et nyhedsbrev fra Københavns Fondsbørs, at sektoren har været gennem tre års nedtur, og at der nemt kan gå et år endnu, før opturen kommer.

Ifølge Bjørn Schwarz er problemet, at mange teleselskaber har overinvesteret. Han mener, at teleselskaberne nu håber på at kunne nedbringe gælden ved også at nedbringe investeringerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer