Artikel top billede

Facebook kender dit ansigt

Det sociale netværk har nu også aktiveret sin automatiske ansigtsgenkendelse for brugere i andre lande end USA.

I december 2010 introducerede Facebook en form for ansigtsgenkendelse, som automatisk kan genkende dine venner på billeder og foreslå tags. Når du uploader et nyt billede, forsøger Facebook at matche billedet med andre fotos og foreslå navnet på den person, der er i billedet.

Den automatiske ansigtsgenkendelse blev i første omgang kun indført i USA, men nu ser det ud til, at Facebook har aktiveret den i resten af verden – i første omgang uden at informere brugerne om det. Det bekræfter sikkerhedsfirmaet Sophos, som samtidig advarer om, at brugerne selv skal deaktivere funktionen.

Det er altså ”opt-out” i stedet for ”opt-in”. Nu er det selvfølgelig svært at deaktivere ansigtsgenkendelsen, når man slet ikke er klar over, at den er blevet aktiveret.

Graham Cluley fra Sophos kritiserer da også, at brugerne ikke bliver spurgt om godkendelse, når de bliver tagget på Facebook-billeder. Du skal selv gå ind og ”untagge” i de billeder hvor du er blevet tagget.

”Mange folk føler, at det er ubehageligt, at et site som Facebook lærer, hvordan de ser ud, og bruger denne information uden deres tilladelse. Mange Facebook-brugere ved stadig ikke, hvordan de skal ændre deres privatlivs-indstillinger på den rigtige måde, og de synes, at hele systemet er forvirrende. Det er endnu sværere at bevare kontrollen, når Facebook ændrer indstillingerne uden at fortælle om det,” siger Graham Cluley.

Hos Sophos kan man finde en detaljeret vejledning som beskriver, hvordan man kan deaktivere den automatiske ansigtsgenkendelse.

Facebook har netop opdateret sit gamle blog-indlæg om ansigtsgenkendelse fra december sidste år og bekræfter her, at funktionen nu er rullet ud i de fleste lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere