IT-PROFILEN:: Gør det lettere at skabe de rette miljøer

Det er inspiration fra dygtige kolleger, der motiverer Microsoft-specialisten Kent Agerlund fra Coretech.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Jeg holder mest af det faktum, at vejen fra viden til vidensdeling er så kort, som den er. Som konsulent og virksomhedsejer, stiller jeg meget store krav til både mine kolleger og mig selv. Et af kravene er, at alle vores løsninger skal kunne gøre sig i offentligheden. Mange af vores løsninger bliver postet på Coretechs blog til stor glæde for it-konsulenter i såvel Danmark som worldwide. Hele vejen fra idé til handling kan med dagens sociale medier være utrolig kort.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
At have været med til at starte Coretech: Et firma, der baserer sine værdier og løsninger på 100 procent kundeloyalitet og samarbejde med de bedste kolleger i branchen. Firmaet er 11 år, og har i mange situationer sagt aktivt nej til vækst, da vi har skønnet, det vil gå ud over vores kvalitet. Det betyder, at vi i dag, er et mindre konsulenthus, der sagtens kan tage udfordringen op mod de store etablerede konsulenthuse på nationalt og internationalt niveau. Vores holdninger til kvalitet og vidensdeling betyder, at jeg i dag lever af at undervise og levere konsulentbistand i store dele af verden (bl.a. Danmark, Norge, Sverige, USA).

Og hvad er du mindst stolt af?
At det tog vores firma 5-6 år at virkelig forstå værdien af de sociale medier og stole 100 procent på egne evner.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Jeg ville gerne sige Bill Gates eller en anden stor kanon, men jeg vælger mig selv. It-branchen er en branche, hvor du selv har meget store muligheder for at udforme din karriere. Hårdt arbejde, troen på egne evner og de rigtige omgivelser har betydet - og betyder fortsat - mest for mig).

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Stort set det samme, kvalitet og vidensdeling er nøgleordene for mig. Ikke kun i min karriere men også i min dagligdag. Gør det du er god til, og gør det godt.

Hvad laver du om ti år?
Uha, forhåbentlig får jeg cyklet og løbet en masse kilometer i naturen

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Blogger, taler ved konferencer og gerne rådgiver i de faser af projekter hvor jeg kan bidrage og gøre den rigtige forskel.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Folk der udelukkende tror på ussel mammon, og ikke har nogen faglig stolthed i det, de leverer. Dårlige konsulentoplevelser får alt for tit bremset gode projekter, og efterlader kunder med løsninger, der på ingen måde hjælper med i deres hverdag.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Kigge på de områder, hvor danske virksomheder gør det bedst. Få gjort det lettere for mindre virksomheder at skabe de rette miljøer. Jeg er overbevist om, at de fleste rigtige ideer opstår, når du som person er inspireret; Inspireret af dine omgivelser, dine udfordringer, dine kollegaer og af det faktum, at du ved dine idéer kan gøre nytte. Så ville jeg nok også ændre den meget oldnordiske tankegang der er bag udvælgelsen af SKI-partnere. Hvordan kan antallet af konsulenter nogensinde være afgørende for den kvalitet, der bliver leveret? Personligt vil jeg hellere arbejde sammen med det rigtige team af otte konsulenter, der alle føler en faglig stolthed ved deres arbejde, end en division på 100 konsulenter hvor man »bare arbejder«.

Hvordan takler du arbejdspres?
Den klassiske: Løser en opgave af gangen. Ingen kan løse alle opgaver, før den aktuelle opgave er løst. Jeg er derfor meget bevidst om, at det eneste rigtige er 100 procent fokus på den igangværende opgave. Alternativet er, at tankerne vandre og det vil uundværligt skade kvaliteten af den aktuelle opgave. Jeg lever ganske simpelt efter følgende sætning: To finish first, you first have to finish.

Hvordan kobler du af?
Jeg kobler af, ved at få brændt en masse energi af. De sidste mange år har jeg cyklet og løbet landevejene på Sjælland tynde. Det kombineret med MTB i skoven, er helt klart et solidt middel mod stress og godt til at få tankerne til at vandre. I løb findes et udtryk der kaldes »runners high«, den følelse og tilstand er aktivt med til at fjerne eventuelle negative tanker og skabe fornyet energi for mig. Derudover er min familie rigtig god til at få mig på andre tanker. Med to piger og en kone i huset, er jeg sikker på at langt fra alting går op i it – og det er vigtigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere