Artikel top billede

(Foto: U.S. AIR FORCE ACADEMY)

OpenAI siger blankt nej til Elon Musk: Du skal ikke købe os

OpenAI siger nej til Elon Musks opkøbstilbud på godt 700 milliarder kroner. "Svindler," siger Musk.

OpenAI’s bestyrelse siger nej til Elon Musk, som ellers har lagt et opkøbstilbud på 97,4 milliarder dollar - godt 700 milliarder kroner - på bordet for selskabet.

Men OpenAI er ikke til salg, lyder den korte melding fra OpenAI’s bestyrelse. Og alle eventuelt kommende tilbud fra Elon Musk vil også blive afvist og vil regnet for at være useriøse, lyder meldingen.

Elon Musk var i sin tid med til at grundlægge OpenAI, men forlod senere selskabet, som blandt andet Microsoft senere har investeret stort i.

OpenAI har fornylig besluttet, at selskabet ikke længere skal være non-profit, og det er faldet Elon Musk for brystet.

Det er tanken, at det skal bane vejen for yderligere kapital til at sikre OpenAI i det vilde kapløb, som for tiden pågår mellem de førende AI-selskaber.

“OpenAI er ikke til salg, og bestyrelsen afviser enstemmigt Musk seneste forsøg på at ødelægge sin konkurrent,” lyder det fra OpenAI’s bestyrelsesformand, Bret Taylor, i et opslag på X, som Elon Musk jo ejer.

OpenAI-stifter Sam Altman har også kort skrevet ‘nej tak’ til Elon Musk på X, hvilket Elon Musk besvarede med et ord: ‘Swindler.’

Musk har selv bedyret, at han vil trække sit tilbud tilbage, hvis OpenAI dropper sine planer om at blive for-profit.



White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren