Nedtælling til iPhone-lancering er i gang: Prisen bliver afgørende
Apple er på nippet til at gøre det ekstra interessant at købe en prisvenlig iPhone.
Hvor selskabet ikke har for sædvane at gøre sine budgetvenlige ’SE’ enheder særligt interessante, ser den kommende budget-iPhone ud langt mere interessant ud end forrige modeller.
Præcis hvad der vil bydes på, får vi at se onsdag 19. februar, hvor Tim Cook og Co. inviterer til et online-event under overskriften ’Vær klar på at møde det nyeste medlem af familien’.
Hvad der vil bydes på er ifølge verserende rygter en omsiggribende overhaling af iPhone SE, som står til at få et moderne iPhone-look med 6,1 tommer skærm, Face-ID, 48 megapixel kamera og USB-C port. Navnet kan blive opdateret til iPhone 16E.
Samtidig vil der i telefonen bydes på en kraftig A18-processor, der er i stand til at drive Apple Intelligence frem.
Prisen på herligheden er forsat uvist, flere kilder peger dog på en vis prisstigning i forhold til de 429 amerikanske dollar som forgængeren blev introduceret til. Nu peges der på en 16 procent højere debutpris på 499 amerikanske dollar.
Hvad Apple vil byde vil selskabet givetvis løfte sløret for 19. februar kl 19.00 dansk tid. Flere hardware-nyheder rygtes også kan blive offentliggjort ved eventet såsom en processor-overhaling af Macbook Air samt iPad og iPad Air kollektionerne.
Første streger – Sådan vil VW’s 150.000 kroners elbil se ud
Det er ikke kun Apple, der barsler med prisvenlige sager. Hos den tyske bilgigant VW, arbejdes på at kreere elbiler, til priser fra under 20.000 euro, svarende til under 150.000 kroner - .
Til at indtage det budgetvenlig prisleje arbejder koncernen på ’ID.One’ som står overfor en lancering i 2027.
Som navnet antyder vil bilen placere sig under de kommende ID.2 som forventes at debutere i 2026 til priser fra under 25.000 euro, svarende til godt 185.000 kroner.
VW-boss Thomas Schäfer markerer, at bilen skal være en europæisk bil skabt til europæere.
”Det er en prisoverkommelige, højkvalitets og rentabel elektrisk Volkswagen, skabt i Europa til Europa. Det er Champions League indenfor bilproduktion,” understreger han i en meddelelse.