It-profil:: Kan lide farten

Røsfeld Datas Mads Møller Pedersen har en lidenskab for motorsport og holder af farten i it-branchen. Men han er ked af de hurtige løsninger.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?

Jeg holder meget af it-branchen. Dynamikken, forandringerne og den hastige teknologiske udvikling gør it-branchen speciel. Alle virksomheder er afhængige af it, så det giver en ekstra dimension, at det vi som it-forhandler laver, har en meget stor betydning for kunderne.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
De virksomheder, som jeg gennem tiden har været med til at forme og give en sund indtjening.

Og hvad er du mindst stolt af?
At it-branchen ofte er for turbulent. Konjunkturudsving i samfundet afspejles markant i it-branchen. Det virker som om hukommelsen i it-branchen er alt for kort - og der er for mange hurtige løsninger. Det kan vi gøre bedre.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
I starten af min it-karriere havde jeg meget parløb med Henrik Walther Madsen, salgschef ved Microsolutions. Vi fulgte hinanden gennem tre forskellige virksomheder og havde en fantastisk synergi, fordi vi supplerede hinanden godt. Selvom det er mange år siden, hjælper vi stadig hinanden af og til.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg ville nok være pensioneret professionel racerkører, og i gang med at opbygge et par it-virksomheder.

Hvad laver du om 10 år?
Helt sikkert noget der udfordrer mine evner indenfor virksomhedsudvikling. Det kunne være som direktør for eller ejer af en mellemstor virksomhed i it-branchen.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Halvdelen af tiden skulle bruges til at hjælpe virksomheder, for jeg oplever alt for mange virksomheder, hvor man med ganske få forbedringer indenfor IT, salg, markedsføring og generel effektivisering kunne få store forbedringer. Resten af tiden kunne så gå med mit eget racer-team.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
At de store producenter tror, at alle applikationer kan standardiseres på internettet – i ”skyen” – uden at vurdere, hvad der reelt er behov for i de danske virksomheder. Det er helt nødvendigt med it-forhandlere, som kender kunderne og deres behov og kan hjælpe dem med at få de rigtige it-løsninger – gerne web-baseret, men tilpasset.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Der er it i alt i dag, men det afspejles ikke i vores samfund - se blot på skolerne, hvor it og it-uddannelse er en stor mangelvare. Målsætningen ville være at gennemføre politiske tiltag, der sikrer, at Danmark internationalt set får den højeste produktivitet via optimal anvendelse af it.

Hvordan takler du arbejdspres?
Ved at skabe overblik over opgaverne og efterfølgende prioritere dem. Når der er ekstra travlt hjælper det, at jeg arbejder rigtig godt ud på de sene timer.

Hvordan kobler du af?
Når de prioriterede opgaver er klaret kan jeg koble af. En løbetur giver ro og klarer tankerne helt fantastisk. En weekend i haven, til sport med børnene eller en tur i sommerhuset giver så meget afstand til arbejdet, at jeg kan koble helt af.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren