Den ordinære Windows-forretning, som udgør omkring 60 procent af Microsofts samlede omsætning, voksede kun meget moderat i det finansielle første kvartal, som sluttede 30.september.
Til gengæld var der en vækst på 17 procent i omsætningen af server-software såsom SQL Server og Windows Server samt ikke mindst en massiv vækst på spil-området. Microsofts Entertainment og Devices-division, hvor Xbox 360 befinder sig, voksede med hele 70 procent.
I alt lykkedes det verdens største softwareselskab bogføre et samlet salg på 10,8 milliarder dollars, hvilket er 11 procent mere end samme kvartal i fjor.
Også Microsofts driftsresultat voksede med 11 procent. Det blev på den nette sum af 4,5 milliarder dollars.