Norsoft presser forhandlerkredit

Banken strammer grebet om software-distributør, der i 2008 måtte opgivet at få overskud. Det får Norsoft til at reducere kreditten over for forhandlerne. Det er finanskrisens skyld, siger Norsoft-direktør, der satser på at vende årelangt underskud i år.

En række forhandler, der handler hos software-distributøren Norsoft har fået en ubehagelig besked om, at distributøren ikke længere vil finansiere deres køb i samme grad som hidtil. Norsofts bank, Nordea har strammet op på lånet til distributøren, og det betyder, at Norsoft skal betale en del af sit lån tilbage.

»Nordea har bedt os begrænse vores engagement og det har vi valgt at gøre,« siger Kjeld Willert.

Software-distributøren har kort før jul offentliggjort sit årsregnskab for tiden frem til juni 2008, og det viser en lille fremgang i salget på een procent til 283 millioner kroner. Fremgangen har dog ikke vist sig på bundlinjen, hvor et underskud før skat endte som minus to millioner kroner og en negativ overskudsgrad på -0,1 procent. En enkelt medarbejder er blevet fyret i efteråret og der er nu 18 personer tilbage i virksomheden. Bankens kreditstramning ruller videre til Norsofts kunder, it-forhandlerne, hvor flere har fået begrænset deres kreditmaksimum eller fået opsagt deres kredit helt.

For at holde fast på forhandlerne vil Norsoft nu sørge for »en hel del forhandlerkontakt« i dette kvartal, så Norsoft kan fortælle om begrænsning i deres kredit og hvordan forhandleren slipper for problemer i sin forretning.

»I ni ud af ti tilfælde er det nok, at forhandleren gør sig klar over, om han overhovedet har brug for så stort et kreditmaksimum, for i hverdagen behøver det ikke betyde så meget,« lyder rådet.

Efter købet af Swan-distribution i 2005 kom tre år med et samlet underskud på 19 millioner kroner. I 2008 var det begyndt at lysne for den hårdt prøvede software-distributør af Microsoft-produkter og anden software indtil krisen slog til, forklarer Norsoft-direktøren. Om Norsoft kan slippe for underskud igen i år afhænger dog af, om de danske og islandske kunder holder sig væk.
Island er et forholdsvis stort marked for Norsoft, og mellem 10 og 25 procent af Norsofts omsætning kommer fra islandske kunder. Her har salget reelt stået i stampe i nogle måneder, forklarer Norsoft-direktøren.

»Vi regner bestemt med et nulresultat i år. Spørgsmålet er, om der fremover vil være en efterspørgselsreduktion blandt de danske slut-kunder og om vi kan indhente det islandske efterslæb,« siger Kjeld Willert.

Norsoft fik i efteråret en aftale med Alfapeople om distribution af Alfapeoples hosted CRM-løsning, og Kjeld Willert regner med, at der kommer flere lignede aftaler.

»Jeg forventer, at der i de kommende måneder kommer distributionsaftaler med andre om lignende hostingarrangementer,« siger han.

Efter de dårlige år er egenkapitalen stadig væk i Norsoft, og det har igen medført en advarsel fra selskabets revisor, der påpeger, at ledelsen skal sørge for at genskabe den lovpligtige selskabskapital. Det har dog stadig lange udsigter, og Kjeld Willert vil ikke sætte en dato på, hvornår det sker.

»Egenkapitalen vil blive genetableret via driften. Det bliver ikke i år, og jeg ved ikke, om det sker til næste år,« fortæller Norsoft-direktøren.

Det gentagne underskud og finanskrisen i Norsoft har fået banker og leverandører til at se grundigt på deres engagement med Norsoft. Banken har pant i det meste af Norsofts kundetilgodehavende og størsteparten af de likvide midler er stillet til sikkerhed for samarbejdspartere.

Kjeld Willert beroliger dog med, at efter bank og leverandører har haft mulighed for at sunde sig oven på finanskrisens første chok, er der nu ved at vise sig en model for, hvordan it-handel og kreditgivning skal ske fremover.

»Der er ikke noget tidspunkt, hvor jeg føler, at jeg har været desperat og nu er vores leverandører og banken ved at have samlet deres tanker. Nu venter vi på det første kvartal, hvor vi og alle vore kolleger kan se tendensen for, hvordan recessionen vil ramme Danmark,« siger Kjeld Willert.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere