Artikel top billede

iPads sparer Aabenraa Kommune for 150.000 kroner om året

Forventer at hjente besparelserne på porto og papir. Det vil dog tage flere år, før iPads har tjent sig selv hjem, siger it-chef.

Aabenraa Komune har netop købt 45 stk. tablet-computere fra Apple. Prisen var 140.000 kroner i anskaffelse, men til gengæld forventer kommunen at spare 150.000 kroner om året.

Det fortæller Aabenraa Kommunes it-chef, Eva Minke Andersen.

"Vi forventer at spare 150.000 kroner om året på papir og porto," forklarer Eva Minke Andersen.

It-løsningen til kommunens iPads koster desuden 100.000 kroner i drift om året, så der går nogle år, før anskaffelsesprisen er tjent hjem igen.

"Det er, hvis du kigger på den kvantitative besparelse. Men du skal også tænke på, at der er en kvalitativ værdi i iPads. Det er ikke altid, at byrådsmedlemmerne har haft nemt ved bærbare. De får nu meget mere glæde ud af teknikken, fordi det er så intuitivt at bruge iPads. Ethvert barn kan finde ud af at bruge dem. Det er meget nemt at gå til. Det er en del af business casen i sig selv," forklarer Eva Minke Andersen.

Det er byrådets 31 folkevalgte, direktionen i kommunen plus enkelte andre, der er blevet udstyret med tablet-computere. Kommunen valgte i første omgang at få tre iPads til test. Det var en succes, fortæller it-chefen, og så valgte kommunen at købe stort ind. De har indgået en aftale med it-firmaet Ditmer, som har udstyret kommunen med deres produkt eDagsorden. Det fungerer ved, at kommunen sender dagsordener til Ditmer, som så omdanner dem til pdf-filer. Med systemet kan byrådsmedlemmerne desuden skrive gule noter, som de kan dele med partikammerater eller andre grupper, som kommunen har dannet. Alt i alt betyder det, at kommunen slipper for at printe den store mængde af forskellige dokumenter, som politikerne normalt ville skulle have med sig hjem.

Eva Minke Andersen har desuden fundet en applikation i App Store, der giver politikerne mulighed for at tilgå kommunens Citrix-system med deres iPad. Det fungerer ved at vise et Windows-skærmbillede, som ligger lagret centralt. Dermed ligner de små tavle-pc'er næsten en almindelig pc.

"De er næsten små desktops. Vi har alt liggende på Citrix. Det er Office, browser, det hele. Det er kun små proprietære programmer, som kun få brugere benytter, som ligger uden for," siger Eva Minke Andersen.

It-chefen forklarer, at det har været nemt at få kommunens iPads i funktion. Hun udvalgte nogle medarbejdere, som i forvejen havde erfaring med Apples tabletter, til at sætte dem op, og så har hver byrådspolitikker fået et kvarters introduktion til maskinen.

"Det er ikke noget, der har belastet os forholdsvis meget," siger hun om arbejdet med at få maskinerne op at køre.

Selv om de små tabletter overtager en stor del af arbejdet i kommunen, så planlægger it-chefen ikke at tage byrådsmedlemmernes bærbare fra dem.

"Hvis de skal skrive lange episteler, så er det nok rare at skrive på en bærbar," siger Eva Minke Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere


People Tech 2024: Sådan gør du din gode arbejdsplads endnu bedre

Du får indsigt i de nyeste trends, hvor udviklingen går hen, masser af inspiration fra andres erfaringer samt god tid til netværk – og værdifuld indsigt i mulighederne for at effektivisere løn- og HR-processer, understøtter nye arbejdsformer og helt basalt skabe grundlaget for at skabe en bedre og mere attraktiv arbejdsplads.

11. december 2024 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

06. januar 2025 | Læs mere