SARS får skylden for svigtende chipsalg

Væksten i chipsalget er udskudt til 2004 på grund af frygten for lungesygdommen SARS. Det asiatiske marked skal bruge længere tid på at komme sig oven på krisen, vurderer organisationen World Semiconductor Trade Statistics.

På grund af den alvorlige lungesygdom SARS vil chipsalget i 2003 ikke blive så stort som forventet. Det vurderer World Semiconductor Trade Statistics (WSTS), der skærer knap en fjerdedel af væksten i den seneste analyse af markedet.

I efteråret vurderede WSTS, at chipsalget på verdensplan ville vokse med 16,6 procent. Især forventninger om, at det asiatiske marked ville trække en stor del af læsset, var grundlaget for WSTS' vurdering.

Men frygten for lungesygdommen SARS har påvirket det asiatiske marked så kraftigt, at WSTS nu sænker estimaterne.

Væksten i chipsalget vil i 2003 ikke blive på 16,6 procent, som WSTS vurderede i oktober, men i stedet 11,5 procent, skriver Wall Street Journal.

WSTS forventer, at 2004 bliver det år, hvor væksten i chipsalget vil toppe med en vækstrate på 18,4 procent.

SARS har ifølge WSTS betydet, at vækstkurven er blevet forskudt, fordi usikkerheden omkring sygdommens alvor har udsat det tidspunkt, hvor det asiatiske marked vil genvinde kræfterne efter først en økonomisk nedtur i slutningen af 1990'erne og derefter krisen på IT-markedet i begyndelsen af det nye årtusinde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere