Ønsket om vækst og manglen på sælgere får HP-partneren COM-IT til at gå utraditionelle veje. Fem trainees med baggrund fra andre brancher er blevet ansat i det, som adm. direktør Mads Henriksen ikke tøver med at kalde en talentfabrik for nye sælgere.
»Vi har skruet et internt uddannelsesforløb sammen, hvor målet er, at vores studerende i et forløb på op til 12 måneder skal udvikle sig til helstøbte løsningsorienterede it-konsulenter,« siger Mads Henriksen.
Trainee-forløbet er tiltrettelagt med fokus på canvas via telefon, web- og CRM-værktøjer suppleret med blandt andet produktkurser hos partneren HP. Oveni lægger COM-IT stor vægt på personlige coaching og evaluering af den enkelte studerende.
»Ofte skaffer man dygtige sælgere ved at den ene forhandler rekrutterer hos den anden. Det er usundt, fordi det fører til at lønspiral og skaber faglig indavl. Så længe det offentlige ikke direkte uddanner sælgere til it-området er medicinen, at vi selv uddanner de folk, vi skal bruge. I sidste ende regner vi med, at vi gennem det her forløb får adgang til nogle ressourcer, som vi kan bruge til at udvikle forretningen,« siger Mads Henriksen.
Læs mere i den trykte udgave af CRN, som er på gaden onsdag den 11. juli.