Amerikanske Sandisk har opkøbt konkurrenten Msystems. Købet af Memory-virksomheden skal dog først godkendes af de israelske konkurrencemyndigheder.
Overtagelsen af selskabet sker gennem et aktiebytte. Msystems aktier ombyttes til Sandisk aktier, hvilket i følge flere medier løber op i 1.55 milliarder dollars, svarende til ni milliarder danske kroner.
Ved aktiebyttet betaler Sandisk reelt en pris der er 26 procent højere end Msystems markedsværdi på børsen.
Msystems blev dannet i 1989. Virksomheden har ligesom som Sandisk, vokset sig stor på flash-hukommelse. Msystems havde en omsætning på 3,5 milliarder kroner i 2005.