Norge får adgang til Windows-kildekode

Norge får som det første nordiske land mulighed for ved selvsyn at se, om der i Windows er indlagt skjulte bagdøre, der kan udnyttes til spionage.

Norge bliver det første nordiske land, hvor regeringen får lov til at se, om der i Windows skjuler sig sikkerhedsbrister eller bagdøre, der kan udnyttes til spionage.

Den norske regering har indgået en aftale med Microsoft om at få indsigt i visse dele af kildekoden til Windows.

Norge slutter sig dermed til Kina, Taiwan, Rusland, Storbritannien og NATO, som har indgået tilsvarende aftaler.

Aftalen med Microsoft blev underskrevet tirsdag i forbindelse med Microsoft-chef Steve Ballmers besøg i Norge.

Årsagen til, at flere landes regeringer har ansøgt om at få et grundigt kig på kildekoden til Windows, er en frygt for, at der skulle være skjulte bagdøre i styresystemet, som kunne udnyttes til spionage. Desuden vil regeringerne gerne kontrollere, om sikkerheden i Microsofts software er i orden.

Flere end 20 landes regeringer har søgt om indsigt i kildekoden til Windows.

Microsoft, der ellers har holdt de mange millioner kodelinier tæt ind til kroppen i to årtier, åbnede i januar muligheden for at give regeringer og sikkerhedsorganisationer som NATO indblik i kildekoden.

Det sker blandt andet som reaktion på, at regeringerne i mange lande har brugt netop sikkerheden som argument for open source.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere