AMD har bevæget sig ind på et nyt forretningsmæssigt område, som længe har været domineret af ærkerivalerne fra Intel. Med initiativet Business Class Platform satser cpu-producenten på at nuppe markedsandele fra Intel i markedet for computer-systemer til virksomheder.
I kølvandet på det nye initiativ garanterer AMD en livscyklus på 24 måneder på sine nye systemer. Det skal sikre at lignende systemer ikke bliver udfaset i samme periode.
Systemerne kommer til at bygge på AMD's Athlons og Phenom-multikerneprocessor mens selve grafikdelen vil bygge på teknologi fra grafikkort-firmaet ATI, som AMD købte i 2006.
Både Hewlett-Packard, Acer, Dell, Fujitsu Siemens og Lenovo forventer ifølge Cnet at lancere computere, der baserer sig på AMDs netop offentliggjorte Business Teknologi.