Nyhavn kobler sig på trådløse The Cloud

Nyhavns tusindtallige turister og tørstige danskere kan nu skylle fadbamserne ned mens de surfer på internettet og chekker mails på den bærbare. Men det skal helst gå lidt stærkt.

Nyhavn Erhvervsforening og The Cloud er gået sammen om at gøre Nyhavn og Kgs. Nytorv i København til én stor trådløs internet-zone, skriver parterne i en pressemeddelelse.

Dermed kan fadøl og hastigt stegte 285 kroners rødspætter nydes mens gæsterne i Nyhavns værthuse holder sig opdaterede om de seneste nyt i den digitale verden. Det er dog ikke meningen, at gæsterne ligefrem skal henlægge kontoret til restaurenten - faktisk ser personalet helst, at man får sig gjort færdig i en fart.

Mens The Cloud andre steder tilbyder WiFi uden bergning, så skal der penge på bordet hvis man vil være trådløs på kajkanten i Nyhavn.

Ole Arboe, der er formand for Nyhavn Erhvervsforening, siger til CRN's søsterblad ComON, at man ganske vist fik tilbuddet fra The Cloud om at gøre netadgangen gratis i en prøveperiode.

»Men det var vi ikke interesserede i. Så bliver folk jo bare hængende, at vi vil jo gerne have dem videre, så vi kan betjene nye gæster,« siger han.

I ironisk kontrast til de historiske Nyhavn-restaurenter har McDonalds - trods sin status som fastfood-restaurent - valgt at tilbyde det trådløse internet kvit og frit for gæsterne. Det sker fra den 1. september, når McDonalds nye aftale med The Cloud, der afløser fyrede TDC, er klar til at gå i luften.

Dermed kommer The Cloud til at kaste en endnu større skygge på markedet for hotspots.

Selskabet betegner sig selv som Europas førende udbyder af WiFi-zoner og bynet, og har senest dækket hele City of London med et sammenhængende trådløst net. De danske ambitioner rækker langt videre end Nyhavn: The Clod, har som erklæret mål at dække hele Øresundsregionen fra København til Helsingør og Helsingborg til Malmö med trådløst internet.

»Nyhavn og Kgs. Nytorv er det første vigtige skridt for at nå vores mål. Vi vil i den kommende tid indgå flere samarbejdsaftaler med det lokale erhvervsliv og udbydere som eksempelvis el- og teleselskaber for at gøre vores vision til virkelighed," siger Johan Tilly, kommerciel direktør for The Cloud i Danmark.

Nyhavn Erhvervsforening ser samarbejdet med The Cloud som en mulighed for at skabe en bedre infrastruktur for restaurationskoncernerne, der nu har mulighed for at bruge netværket til f.eks. at rapportere bestillinger - ikke kun til køkkenet - men til systemer i deres hovedkvarter. Flere af restauranterne i Nyhavn er en del af koncernerne, der har restauranter mange andre steder i Københavnsområdet.

»I stedet for at skabe små lokale netværk, så giver et stort sammenhængende netværk mange muligheder for vores medlemmer. Udover at kunne registrere bestillinger, så arbejder vi også på at bruge netværket til samlet alarm-overvågning, frem for at vi hver især har vores eget lille netværk. Det vil være langt billigere med The Clouds netværk. Og på sigt kan vi også sagtens forestille os andre services som taxabestillinger, bordreservationer og henvisninger til andre restauranter og seværdigheder som muligheder,« slutter Ole Arboe.

The Cloud kan som de eneste levere trådløse netværk bygget om den såkaldte MESH-teknologi, der gør, at man kan flytte sig fra knudepunkt til knudepunkt i netværket uden at miste forbindelsen, hvilket er en del af succesen ved City of London netværket. Samtidig er The Clouds forretningsmodel operatøruafhængig, hvilket betyder, at man ikke er bundet til én bestemt teleudbyders services og prissætning. The Cloud tilbyder således services til mobil WiFi-telefoni gennem Vyke samt adgang til internettelefoni og online spil fra udbydere som Nintendo, Skype, Truphone og iPass.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere