Hosting-firma i kanalrettet samarbejde med Navision

I tæt samarbejde med Microsoft Business Solutions har firmaet Estructure.net lanceret et hosting-koncept, som udelukkende henvender sig Microsofts Navision-partnere.

»Vi sparer en direkte salgskanal, Navision Solution centrene beholder den fulde relation til kunden, og kunderne får alle fordelene af effektiv outsourcing. Vi er en ren driftspartner, og vi kannibaliserer ikke kanalen,« siger Torben Bach Sørensen, som er nyansat direktør for Enterprise Hosting hos Estructure.net.

Microsoft Business Solutions vil som led i samarbejdet promovere det nye koncept over for sine partnere.

»SAP, der jo er ved at trænge ind på Navisison-markedet, har i mange år haft certificerede SAP-hosting-partnere. Vi er blevet stillet i udsigt, at der også komer en hosting-certificering fra Microsoft Business Solutions,« fortæller Torben Bach Sørensen, der indtil i sidste måned var ansat i HP's eropæiske organisation som partner business manager med ansvar for hostingløsninger.

Estructure.Net er et tre år gammelt spinn off af Teledanmark Internet. Selskabet har sine hostende servere stående i Århus, mens kunderne befinder sig over hele Europa.

Partnermodellen i det nye koncept betyder, at Estructure.net ønsker at samarbejde med ethvert Navision Solution Center (NSC), som modtager kundeønsker om at outsource driften af løsningen, og som ikke har drift som kerneforretning.

NSC'et sparer tid på at have drift med i produktudbuddet fra starten, fordi man ikke skal lede markedet igennem for at imødekomme kunden. Desuden får NSC'et del i avancen på de typisk 3-5 årige driftsaftaler, som Estructure gennem NSC'et indgår med slutkunden, hedder det i en pressemeddelelse fra firmaet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere