BlueTel lukker butikker

Telekæden BlueTel er i færd med at lukke butikker eller sælge dem til partnere, oplyser kædens nye direktør, Flemming Dyppel. Lukningerne har dog intet at gøre med kædens betalingsstandsning, men har længe været planlagt, siger han.

Den kriseramte telekæde BlueTel er sat på en hård slankekur for at redde sig ud af sin betalingsstandsning.

Slankekuren betyder blandt andet lukning af butikker og overdragelse af butikker til nogle af kædens partnere, fortæller BlueTels nye administrerende direktør, Flemming Dyppel.

Han tiltrådte først på måneden som afløser for stifteren, direktør Johannes Hareskov Jensen.

- Vi er i gang med en right-sizing af virksomheden, og det har stået på i et halvt års tid. Det er slet ikke nogen konsekvens af den nuværende situation, understreger Flemming Dyppel.

Den nuværende situation er ellers alvorlig nok.

Mobilproducenten Nokia har opsagt ethvert samarbejde med kæden, politiet har ransaget virksomheden og efterforsker muligt svindel med reparationer af mobiltelefoner - og senest er BlueTel gået i betalingsstandsning.

Hvor mange butikker, der bliver direkte berørt at nedskæringerne, vil Flemming Dyppel ikke kommentere.

Fra ombygning til lukning

BlueTel-butikken i Odense, som Computerworld Online tidligere har beskrevet som "under ombygning", er nu helt ryddet, og skiltet med ombygningen er væk.

- Der er et antal butikker, hvor vi ikke har været tilfredse med indtjeningen, men beslutningerne ligger adskillige måneder tilbage i tiden, siger Flemming Dyppel.

Han har travlt med at rekonstruere virksomheden og mener bestemt, at der er lyspunkter undervejs.

- I forhold til operatørerne (teleselskaberne, red.) har vi fået den opbakning, vi har brug for, siger han og henviser til blandt andre Telia, der netop har kørt en kampagne med et nye abonnement hos BlueTel.

Fremtiden for Nokias konceptbutikker er uvis, men de er fortsat åbne og betjener kunderne, siger Flemming Dyppel.

- Der er så mange muligheder, der kan arbejdes med, så det er alt for tidligt at kommentere på. Vi kommunikerer, når vi har noget at kommunikere ud, siger direktøren.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Business Analyst til samfundskritiske IT-projekter

Arbejdernes Landsbank

Data Engineer til Dataplatform

Netcompany A/S

Software Developer

Netcompany A/S

Test Specialist
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere