Men det er ikke noget, der får TDC og Orange til at ryste på hænderne.
»Indtil videre fortsætter vi samarbejdet med Bluetel,« siger koncerndirektør i Orange, Morten Christiansen, til Jyllands-Posten.
Orange følger sagen tæt, men Morten Christiansen understreger at der reelt skal en domfældelse til før Orange afbryder samarbejdet med Bluetel.
Også vicedirektør i TDC Mobil, Peter Ibsen, holder igen med at slå hånden af Bluetel. TDC ejer 10 procent af aktierne i Bluetel og får løbende redegørelser fra selskabet.