Telia meldte tidligere på uge ud, at de vil sælge deres nye løsning Easy Box, der kombinerer bærbare pc'er, bredbånd, mobiltelefoner og live-hosting, gennem lokale it-forhandlere. Dermed går Telia samme vej, som flere andre teleudbydere, der for tiden prøver kræfter med at sælge gennem kanalen.
»De klassiske mobilforhandleres storhedstid er overstået og de vil få det svært, mens de it-forhandlere, der formår at tage mobiltelefonien ind går en storhedstid i møde, siger teleanalytiker John Strand.
Ifølge John Strand, prøvede Telia selv at gå direkte, men fandt ud af, at det er svært at sælge et produkt, der er en blanding af hardware og telefoni. Det er danskerne ikke van til,« mener han.
»Det er samtidig en vurdering af, hvad det koster for operatørerne at få en ordre. Mange mobiloperatører bruger dobbelt så mange penge på at skaffe kunder, som på at lave netværk,« siger John Strand.
Derfor er forhandlerne en oplagt mulighed.
»Forhandlerne er en mere kosteffektiv distributionskanal, end operatørens egne forretninger,« konstaterer John Strand.
Han forklarer, at mobiloperatørerne fokuserer på tre ting: distrubutions omkostninger, distrubutør loyalitet og volumen - mængden af kunder de kan få ind. Dermed er de ligeglade med, om det er egne forhandlere eller ej. Det handler om, hvem kan producere en kunde og en omsætningskrone billigst.
»Hvis forhandlerne kan levere den mængde kunder, der skal til for at nå den kritiske masse, så har de deres eksistens berettigelse.«