Serviceydelserne inkluderer valutakurser, adresseoplysninger og kreditrapporter såvel som lønadministration, mobil ordrestyring og en webbutik.
»På et tidspunkt hvor flere virksomheder måske venter med store IT-investeringer, gør Navision VIP det muligt for vores kunder at få mere ud af deres eksisterende Navision-applikation på en enkel og billig måde,« siger Niels Bo Theilgaard, Director of Development hos Microsoft Business Solutions.
»Navision-kunder behøver ikke længere selv at gennemsøge internettet for relevante online-serviceydelser og bruge tid og penge på at integrere disse. De behøver heller ikke bekymre sig om dyre opgraderinger - alt dette sørger vi for,« siger Theilgaard.
Efter installation af Navision VIP Integration Broker kan Navision-kunder holde øje med og tilslutte sig nye serviceydelser fra listen over tilgængelige serviceydelser på Navision VIP-portalen. Prismodellen har to komponenter: et licensgebyr samt et gebyr for brugen af de enkelte online-serviceydelser.