Orange holder planen

Telekunderne hos Orange Danmark lægger flere kroner i kassen end tidligere, og omsætningen for 2002 ramte målet. Driften er markant forbedret siden massefyringerne sidste år, og mobilselskabet følger den nye strategiplan slavisk.

Mobilselskabet Orange Danmark minimerer stille og roligt selskabets driftunderskud.

I det forgangne regnskabsår er der markant fremgang i indtægterne, ligesom massefyringerne sidste år har medført store besparelser på driften af teleselskabet.

Orange Danmark satte sidste år en række mål for den fremtidige forretning. Strategien blev skrevet i en intern rapport, som Computerworld Online fik fingre i, og på papiret ser det ud til, at mobilselskabet følger strategiplanen til punkt og prikke.

Omsætningen i 2002 steg med 24 procent til 1,8 milliarder kroner, hvilket harmonerer meget godt med målet i den fastlagte strategiplan.

De faldende omkostninger har minimeret underskuddet før renter, af- og nedskrivninger samt skat, fra 449 millioner kroner i 2001 til minus 16 millioner kroner i 2002.

Dårlige kunder forsvinder

Orange har dog mistet en del kunder i det forgangne år - lidt afhængig af, hvordan kundetallet opgøres. Det oplyste antal kunder fra Orange Danmark siger 578.000, hvilket er fem procent lavere end året før.

Men til gengæld lægge de tilbageværende kunder endnu flere kroner i Oranges kasse end tidligere.

Begrebet hedder ARPU, og dækker over den gennemsnitlige omsætning per kunde.

Målet i strategiplanen siger, at ARPU'en skal ligge på 216 kroner om måneden, og af det seneste regnskab fremgår det, at ARPU'en nu ligger på 208 kroner.

Det er en stigning på 13 procent i forhold til året før, oplyser Orange Danmark.

Overhaler Dutchtone

Selskabet har været igennem en massiv fyringsrunde sidste år, der betød farvel til omkring 400 medarbejdere - mere end hver tredje af mobilselskabets ansatte.

Før fyringerne lå Orange Danmark sidst på oversigten i en benchmark-analyse over europæiske mobilselskaber, som analysefirmaet Bain & Company foretog for Orange i maj 2002.

Med et samlet medarbejdertal på omkring 700 og det nuværende antal kunder er Orange Danmark hoppet to pladser op på benchmark-analysen foran Dutchtone og Orange i Schweiz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere