Apple 1 en formue værd

Er der penge at tjene på gamle computere? ComON går på guldgraver-jagt i pulterkamrene. Denne gang med Apple-hardware i kikkerten.

Rødvin og malerier bliver som udgangspunkt mere værd med alderen. Men er der også penge at hente i gammelt hardware?

I de næste par dage sætter CRN's søstermedie ComON fokus på værdien af aldrende og antikvarisk hardware. For er der penge at hente i en branche, der er kendt for at sprøjte varer ud i en lind strøm året rundt?

ComON har spurgt Jens Hofman Hansen fra Apple-museet MacLab om det er muligt at score den store gevinst, hvis man har gammelt Apple-habengut liggende i pultekammeret.

»Det kan jeg svare ret kort på, for det er der faktisk kun, hvis man har en Apple I,« forklarer Jens Hofman Hansen, der driver Apple-museet MacLab på Aarhus Universitet sammen med Jonas Petersen.

»Apple I blev cirka produceret i 200 eksemplarer, og man plejer at sige, at der findes 50 fungerende eksemplarer tilbage. De er set solgt på eBay for mellem 200.000 og 300.000 kroner. Og det er jo egentlig imponerende, når der bare er tale om en printplade,« forklarer Jens Hofman Hansen om den spartanske computer.

Der er dog ikke den store sandsynlighed for, at der findes mange Apple I-maskiner hengemt i danske loftrum. Så vidt den danske Mac-kustode ved, så har der kun været en Apple i i landet en gang.

Ingen pensionsopsparing
Selv om Apples computer fra 1976 er den eneste, der ifølge Jens Hofman Hansen, kan skæppe synligt i opsparingen, så er det muligt at hente lidt håndører på andre Apple-produkter.

En 1. generations Lisa kan ifølge Jens Hofman Hansen være i omegnen af 5.000 kroner værd. Hvis man har en Macintosh fra 1984, skal man dog ikke regne med at få mere end 250 til 500 kroner for den.

En anden mulighed for at finde guld i Apple-arkivet er ved at få fingrene i prototyper.

»Før man støbte de endelige kabinetter, så lavede man ofte nogle skabeloner i akryl - altså klar plastik - så man kunne se, om komponenterne lå optimalt i kabinettet. Jeg kan ikke huske, hvad de præcist bliver solgt til, men de findes ofte kun i fem eksemplarer, og de bliver ofte destrueret, så de kan godt være nogle penge værd. Det samme kan prototyper af de første mus - både i skum og i fungerende udgaver,« forklarer Jens Hofman Hansen.

På Apple-museet i Århus er der til potentielle indbrudstyves oplysning ikke opmaganiseret hardware til flere hundrede tusinde. Her kan kustoderne bare fantasere om, hvad deres samling af klenodier kunne være værd, hvis de kunne sælges for den oprindelige indkøbspris. For eksempel rummer samlingen en laserprinter, der oprindeligt kostede 50.000 kroner. I dag skal flyttemænd sandsynligvis betales for at fjerne den.

»Vi fik faktisk tilbudt at låne en Apple 1'er engang, som vi kunne udstille. Men vi endte med at takke nej, fordi det var for besværgeligt at forsikre den, og selv om den ikke er en million værd, så ville jeg nødigt hæfte for den, hvis nogen skulle finde på at sparke en rude ind,« siger Jens Hofman Hansen, der selv har en gammel Apple-mus og en MacBook Pro, der er signeret af Apples medstifter Steve Wozniak.




IT-JOB

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

IT-systemadministrator søges til GEUS

RISMA Systems A/S

Senior PHP-udvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere