Sejr for Microsoft i antimonopol-sagen

Forliget blev kun rettet på et enkelt punkt: Microsoft skal løfte sløret for tekniske informationer over for konkurrenter måneder tidligere, end det var aftalt i forliget, skriver det amerikanske CRN.

Hermed har softwaregiganten undgået de hårde straffesanktioner, som ni føderale stater, der anlagde den seneste sag i den sejlivede antimonopolkamp, havde ønsket. Blandt andet krævede de, at Microsoft skulle lave begrænsede versioner af Windows-styresystemet, således at det ikke indeholdt applikationer som Internet Explorer. Sammenkoblingen af styresystem og internet-browser blev af anklagerne opfattet som unfair konkurrence over for andre leverandører af browsere - især Netscape.

Kendelsen bedømmes af iagttagere som en stor sejr for Microsoft. For ud over kravet om at holder bestemte applikationer ude af Windows-styresystemet sagen have ført til et retskrav om, at Microsoft skulle splittes op i to selvstændige virksomheder: en, som udvikler og sælger styresystemer, og en, som udvikler og sælger Microsofts mange software-applikationer.

Afgørelsen har allerede fremkaldt kritiske røster. Således advarer den amerikanske forening for teknologiindustri ProComp om konsekvenserne:

»Afgørelsen accepterer den helt ufyldetsgørende aftale mellem Microsoft og DOJ (det amerikanske justitsministerium, red.), som intet udvirker for at genetablere konkurrenceforholdene på markedet eller forhindre Microsoft i at gentage gerninger, som appeldomstolen bogstaveligt har betegnet som ulovlige,« siger juristen Robert H. Bork, som er tilknyttet ProComp, til det amerikanske CRN.

Dommen fik Microsoft-stifter Bill Gates og -topdirektør Steve Ballmer til at udstøde et fælles lettelsens suk.

»Dommen tvinger (os) til større fleksibilitet i offentliggørelsen af informationer og software-konfigurationer, men det er et godt kompromis, en god aftale,« sagde Gates fredag på 27-årsdagen for Microsofts grundlæggelse.

Steve Ballmers lettelse var dog begrænset af en bekymring over situationen i Europa, hvor EU-kommissionen endnu ikke har afsluttet sine undersøgelser af Microsoft.

EU-kommissær Mario Monti har tidligere udtrykt bekymring over den tætte integration mellem Windows og Media Player. EU-kommissæren kritiserede, at Microsoft kun tilbyder operativsystemet i forbindelse med Media Player og dermed forsøger at kontrollere markedet for medieafspillere. Samtidig mente han i maj, at Microsoft skulle tvinges til at offentliggøre informationer om centrale interfaces i Windows.

I USA har de ni nederlags-stater endnu ikke besluttet, om de vil appellerer fredagens afgørelse i distriktsdomstolen i Washington. De vil først have mulighed for at analysere og dissekere den 97 sider lange kendelse, oplyste staternes ledende jurist Bill Locklear efter dommen. Staternes glæde ved justeringerne i forhold til den oprindelige kompromistekst kunne antyde, at de ikke vil gå længere med sagen, som i længden kan gå hen og blive dyr for skatteyderne.

Noget peger altså på, at vi med fredagens afgørelse i Washington-domstolen er nået til vejs ende i den unge IT-industris hidtil mest opsigtsvækkende retsforløb. Konsekvenserne af anstrengelserne er små for den anklagede part, Microsoft. Ikke sært, at nogle iagttagere betegner selve afslutningen på antimonopolsagen som et antiklimaks.