Mathiesen i spidsen for børsnoteret firma

Erhvervsmanden Michael Mathiesen tiltræder som administrerende direktør for den børsnoterede svenske IT-virksomhed CellPoint. Hans nye arbejdssted bliver Stockholm, men han bliver boende i Danmark.

Stifteren af det konkursramte ventureselskab 2M Invest, Michael Mathiesen, er nu tilbage i en direktørstol.

Den svenske IT-virksomhed CellPoint har udpeget ham som ny administrerende direktør, og opgaven bliver at få firmaet, der udvikler teknologi til stedbestemte mobiltjenester, på ret køl igen.

CellPoint er børsnoteret i USA og Sverige.

Det svenske datterselskab CellPoint AB gik konkurs i december, men nu har moderselskabet, CellPoint Inc., købt den svenske afdeling inklusive rettighederne til de produkter, der er udviklet i hovedkvarteret i Kista ved Stockholm.

I forbindelse med omstruktureringen af virksomheden bliver der foretaget en nyemission, der skal sikre penge i kassen til den videre drift, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Michael Mathiesens skrivebord kommer til at stå i Kista, men til nyhedstjenesten Rapidus siger han, at han bliver boende i København.

- Det har været ganske turbulent i CellPoint, og man har begået mange fejltagelser. Nu er organisationen blevet slanket, og det her er sidste chance. Man har alt at vinde og intet at miste, siger Michael Mathiesen til Rapidus.

Siden konkursen i 2M Invest sidste år har Michael Mathiesen arbejdet som konsulent, blandt andet for et britisk selskab, der udvikler elektroniske patientjournaler.

Desuden blev han for nylig udnævnt til bestyrelsesformand for Center for Software Innovation i Sønderborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere