CSC åbner digital tinglysning

Med en voldsom belastning de første timer måtte CSC kæmpe for at holde det gigantiske tinglysningsprojekt i gang på dagen for jomfrukørslen.

Tirsdag morgen og hele formiddagen har 30 mand i i kælderen under CSCs bygning i Valby været hektisk optaget af at skifte loads, køre ekstramaskiner i stilling og generelt holde mere eller mindre febrilsk gang i de servere, der udgør det hardwaremæssige fundament for et af de største digitaliseringsprojekter i Danmarkshistorien: Den elektroniske tinglysning.

Systemet havde officielt lift-off klokken ni tirsdag morgen, og mens det tonstunge system syntes at trodse naturlovene og faktisk holde sig svævende, har mangen en udvikler og projektleder formentlig holdt vejret.

Hver dag i de sidste tre år har et antal på mellem 60 og 90 udviklere og projektfolk været i krig med monsterprojektet.

Til formiddag så det ud til, at deres anstrengelser har ført til succes. Tinglysning.dk, som fremover skal benyttes ved alle hushandler, fungerede.

På trods af enorm belastning fra allerførste minut – 150.000 transaktioner skulle håndteres alene de første to timer – holdt systemet sig stort set i luften som planlagt med kun enkelte udfald afstedkommet af mange samtidige brugere.

Hvor stor en belastning, systemet er gearet til, kan direktøren for CSCs PublicService-afdeling, Fritjorf Lund, ikke oplyse i detaljer, men han fortæller, at CSC kan sætte ekstra maskinkraft på i takt med at behovet opstår.

At behovet fra første færd har været så stort, skyldes blandt andet, at den hidtidige analoge papirbaserede tinglysning har været lukket i de sidste tre uger og dermed har skabt et stort oparbejdet pres fra ikke mindst ejendomsmarkedets parter.

Digital revolution

Den elektroniske tinglysning ventes generelt at have et fast højt niveau af belastning fordi systemet slet og ret revolutionerer et område, hvor man i sjælden høj grad vil kunne høste konkrete fordele af overgangen fra den analoge til den digitale verden.
Tinglysningsprojektet betyder blandt andet, at banker og advokater selv kan ordne tingslysningssager, og ikke længere må forlade sig på den langsommelige arbejdsgang i støvede tinglysningskontorer. Disse er nu alle nedlagt, og de gamle arkiver er scannet ind, og hele den elektroniske tinglysningsproces samlet i et enkelt tinglysningskontor, nemlig det i Hobro.

Prisen på systemet inklusive de besparelser, man med diverse forsinkelser er gået glip af, ligger på et trecifret millionbeløb. Den eksakte pris på leverancen fra CSC er fortrolig, oplyser retspræsident Søren Sørup Hansen, der i domstolsstyrelsen har fungeret som projektchef for monsterprojektet.

Med dagens store begivenhed er det dog ikke endegyldigt slut for alle de involverede. Vigtige dele af tinglysningen mangler stadig at blive digitaliseret. Det gælder de særlige ”bøger” for tinglysning af pant i biler og andelsboliger samt personbogen. Men den store og altafgørende del, ejendomsbogen, er uigenkaldeligt blevet transformeret fra analog til digital og er så funktionsdygtig, så alle med en digital signatur på en relativt nem og billig måde kan kontrollere og ændre i skøder og ejendomsdokumenter.

Til trods for den vellykkede søsætning af systemet bliver der ingen champagne eller kransekage - hverken i domstolsstyrelsen eller hos CSC:

»Vi arbejder alle 120 procent netop i dag. Men når der er gået et par dage, og vi ved, det kører stabilt, skal vi nok holde lidt fest,« lyder det fra Søren Sørup Hansen.

En glad stemning hos CSS, hvor tinglysnings-systemet ifølge Fritjorf Lind er blandt de fire største opgaver, virksomheden nogensinde har stået for, fører heller ikke til nogen egentlig lanceringsfest. Men efter at knoklet med den samme opgave i tre år kan udviklerne dog godt regne med, at der kommer et stykke kage på deres bord en af de nærmeste dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere