Ifølge Berlingske Tidende fremsætter Klaus Riskær nu et overraskende bud på knap 450 millioner kroner for aktierne i internetvirksomheden.
Han er med i et konsortium, der kan lægge 300 millioner kroner på bordet. Desuden forventer han, at Riskærfonden vil betale det resterende beløb, idet den ellers vil tabe 25 millioner dollar, hvis den blot lader stå til, siger han til avisen.
Klaus Riskær Petersen grundlagde Cybercity i 1995 og fungerede som adm. direktør frem til 2000, hvor internet-udbyderen blev solgt til Advent International. Pengene fra købet blev lagt ind i Riskærfondet, idet Klaus Riskær Petersen på grund af sin personlige konkurs ikke kunne eje aktierne.