Zeptos priskrig varede mindre end et døgn

Var det et fuptilbud, da Zepto i går lancerede et 32 tommers LCD tv til 2499 kroner? Tv'et blev ifølge CRns søstermedie ComON udsolgt allerede her til morgen. Det påstår i hvert fald Zepto, som afviser anklager om fusk.

Expert-kæden erklærede for nylig priskrig med slagtilbud på under 3000 kroner for de billigste bærbare pc'er og under 4000 for et 32 tommers fladskærms-tv. Nu har Zepto svaret igen med endnu lavere tv-priser - men har straks fået udsolgt.

Zepto udsendte i går eftermiddag en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at firmaet har sænket prisen til 2.499 kroner inklusive moms for et Zview 32" HD-ready LCD tv.

Men på hjemmesiden mødes man ned oplysningen om, at Zepto på rekordtid har solgt 1200 eksemplarer af det billige fjernsyn, som dermed er udsolgt. Sjovt nok har Zepto dog et andet godt tilbud: et større 37 tommers tv, som kun koster lidt over dobbelt så meget som 32 tommers modellen, nemlig 5.399 kroner.

ComON har spurgt Zeptos direktør Lasse Frost om slagtilbudet bare var fup og fidus, siden varen blev udsolgt på få timer:

»Jamen vi har sprøjtet dem ud. Vi solgte 1200 fjernsyn, og vi havde altså ikke regnet med, at det ville gå så stærkt,« siger han.

Lasse Frost, der både er stifter, administrerende direktør og medejer af Zepto kan ikke umiddelbart svare på, om det er planen at genopfylde lageret med de billigere modeller, eller om det kun var et engangstilbud.

Han afviser at fortælle ComON, om virksomheden på forhånd har undersøgt lovligheden af kampagnen.

»Vi har til hensigt at føre an med de laveste priser. Det har aldrig været fup og fidus,« bedyrer Lasse Frost.

Zepto havde ellers overskud til at håne konkurrenterne i den pressemeddelelse, der blev udsendt i går:

»Vi ser frem til en priskrig på bærbare computere og LCD TV, men vi er lidt forundrede over konkurrenternes udspil, som umiddelbart ikke har rykket væsentligt ved deres priser. Nu prøver vi at sparke krigen ordentligt i gang med en reel prisbasker, og så må vi jo se om konkurrenterne har mere end ord i deres arsenal,« lød det fra firmaets underdirektør Morten Kjærsgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer