Skærper spionanklage mod Comway

It-brokeren Comway Distribution beskyldes for spionage mod distributøren Frode Herløv A/S, som nu kræver millionerstatning.

Distributøren Frode Herløv A/S beskylder konkurrenten Comway Distribution for gennem en periode på op mod et halvt år systematisk at have overvåget Frode Herløvs salgs- og indkøbsaktiviteter via et hul i et elektronisk faktureringssystem.

I begyndelsen af december blev Comway meldt til politiet, som den 6. december ransagede Comways kontorer i København.

Direktør i Frode Herløv, Jan Lippert, siger til CRN, at log-filer dokumenterer mere end 7.000 registreringer på faktureringssystemet, som er foretaget direkte fra Comways kontorer.

I første omgang gik mistanken på at en tidligere Frode Herløv-medarbejder stod bag spionagen. Den pågældende skiftede i marts job til Comway, hvor vedkommende var ansat frem til september. Men ifølge direktør Jan Lippert viser log-filerne, at spionagen er fortsat efter at den tidligere medarbejder forlod Comway i september.

»Forsøgene på at komme ind i vores system er fortsat, efter at vi lukkede hullet i vores system den 11. september. Frem til den 4 oktober har vi registreret omkring 30 forgæves forsøg på at trænge ind i systemet. Det giver derfor sig selv, at der derfor må være andre end vores tidligere medarbejder involveret i spionagen,« siger Jan Lippert.

Han fortæller videre, at logfilerne afslører, at spionagen tilsyneladende har været systematiseret efter et fast skema med besøg morgen, middag og eftermiddag. Overvågningen har især rettet sig mod indkøb, bestemte kundetyper og dag-til-dag reaktioner på udviklingen i markedet.

Siden sagen blev offentligt kendt har der været et antal møder mellem Frode Herløv A/S og Comway Distribution. På møderne er Comways advokater og ledelse blandt andet blevet mødt med et erstatningskrav på et millionbeløb.

Hos Comway bekræfter direktør Peter Garber, at han i samarbejde med politiet er ved at undersøge en sag, som vedrører en tidligere medarbejder. Men Comway-direktøren ønsker i øvrigt ikke at kommentere beskyldningerne fra konkurrenten.

Københavns Politi vil ikke kommentere den igangværende efterforskning af spionsagen.

Industrispionage og ulovlig indtrængen i it-systemer kan i særligt grove tilfælde give op til seks års fængsel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering