Med en omsætning på 2,4 milliarder kroner i andet kvartal er tyske Bechtle klart mindre en end skandinaviske Atea, der omsatte for 3,1 milliarder kroner i samme periode.
Selv om Bechtles omsætning var et udtryk for en stigning på seks procent i forhold til samme periode i 2008, så blev overskuddet noget mindre. 50 millioner kroner blev resultatet for den tyskbaserede storforhandler, og det er et fald på 40 procent i forhold til samme periode sidste år.
I præsentationen af kvartalsresultatet var tonerne da også meget moderate.
Her lyder det, at koncernen forventer et resultat og en omsætninger, der ligger »mærkbart under sidste år«.
Tyske analytikere er uenige om Bechtle viser gode takter eller ikke. Ifølge tyske Handelsblatt.com anbefaler investeringsbanken DZ Bank at aktionærerne skiller sig af med deres Bechtle-aktier, mens Commerzbank anbefaler køb, fordi »Bechtle vil vinde markedsandele og dermed profitere på konkurrenternes insolvens,« som bankens analytiker Thomas Becker ifølge Handelsblatt.com skriver.