Million-afbrænding

Den evigt brændende gasflamme på en boreplatform ses af mange som selve billedet på energibranchen. Nu har det østjyske energiselskab NRGi tilsyneladende tænkt sig at lave et virtuelt modstykke til den evige
flamme, hvor det ikke er overskydende gas, men overskydende millioner, der brændes af.

Hvis man virkelig vil brænde penge af, så er internet det perfekte sted. Det viste den bristede it-boble lige efter år 2000 med al tydelighed. Mange har lært af det.

Men af og til dukker der nye optimister op, som har en stor pengetank, der skal formøbles. Man spekulerer på, om det er med den bagtanke, at NRGi har kastet sig ind i Wupti.com. For med ganske sikker hånd har NRGi
allerede kanaliseret i hvert fald 100 millioner kroner til online- butikken. Og flere følger sikkert efter.

Det kan godt være, at de seneste 85 millioner er udstedet som gavekort, men det er sådan set underordnet.

Hvad man kan undre sig over er, hvorfor NRGi kaster sig over et marked, der er kendt for notorisk lave avancer. Hvad er formålet? For det første er million-tilførslen til Wupti med til at holde markedet usundt. For det andet kan det være svært at se, hvor præcist det er, NRGi vil hen med millioninvesteringen.

Det ligner mere østtysk planøkonomisk tænkning foretaget af den gamle
garde, der ikke helt er på omgangshøjde med webvirkligheden 2.0, end en gennemtænkt fremsynet strategi.

Jeg kan selvfølgelig tage fejl. Men min mest pessimistiske stemme siger, at NRGis ejere kommer til at smide flere gode millioner efter de allerede brugte. Og at eventyret i sidste ende ikke vil ende med et plus.

Ikke nok med det. For den kraftige håndsrækning til Wupti vil undervejs nå at skævvride et marked, der i forvejen er presset. Og det er skidt. Men det er de driftige projektmagere hos NRGi nok ligeglade med.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere