Canon ejer i dag to kopi-forhandlere 100 procent, som samt har aktier i et par andre. Det er dog kun det tidligere Jacobi A/S, som nu hedder Canon Business Center Midtvest, der også har en decideret IT-forretning ved siden af.
»Jacobi har jo været medlem i mange år. Jeg ser ikke noget problem i det, hvis butikken drives på samme vilkår, som os andre,« siger Peder Hvejsel.
Han tilføjer, at CBC-butikker generelt ikke ser hinanden som konkurrenter.
»Det er klart, at hvis nogle af de andre CBC-medlemmer havde indvendinger, så ville det være problematisk. Men sådan forholder det sig jo ikke.«, slår Hvejsel fast.
Hos Canon nedtoner administrerende direktør Jeppe Frandsen effekten af, at Canon Business Center Midtvest er medlem af CBC. For ham handler det mere om, at Navisionafdelingen og det øvrige IT-salg, gør det mere attraktivt for SMV-kunder at handle med Canon Business Center Midtvest.
»For os er det vigtigt at eje et Canon Business Center, for at have et sted at afprøve vores egne koncepter,« siger Jeppe Frandsen, der i øvrigt ikke tror at Canon Business Center Midtvest gør særligt meget brug af deres indkøbs aftaler gennem CBC.
Flere andre medlemmer af CBC er privatejede Canon Business Centre. Dem kommer Canon Business Center dog ikke i konkurrence med, mener Jeppe Frandsen.
»De køber jo alle ind til samme priser hos os. Fordi vi ejer Canon Business Center Midtvest, betyder det ikke at de får bedre priser af den grund,« understreger Jeppe Frandsen.