Der er ikke noget der så galt, at det ikke er godt for noget.
På trods af krisetider på de globale finansmarkeder øjner både HPs og Microsofts topchefer store indtjeningsmuligheder blandt it-forhandlerne. Det skriver Børsen.
HP's CEO Mark Hurd mener for eksempel, at it-forhandlerne rundt om i verden kan højne salget ved at knytte tættere bånd til deres kunder. Overfor den danske finansavis afviser Mark Hurd, at den globale finanskrise er på vej til at udvikle sig til en egentlig recession. Tværtimod synes holdningen fra HP-toppen at være, at krisen kan skabe flere muligheder end begrænsninger, især hvis forhandlerne forstår at skrue op for servicen overfor kunderne.
En anden global it-gigant, der ser lige så lyst på finanskrisen er Microsoft. Koncernens CEO Steve Ballmer erkender, at finanskrisen trykker hårdt for tiden, men set fra hans optik er it-brancen den mest oplagte branche, som burde kunne vende krisen til noget positivt.
Steve Ballmer mener ifølge Børsen, at it-branchen bør slå mere på tromme for super-optimering og øget værdiskabelse i kundernes forretningsgange. CEO i analyse-huset Canalys bakker op omkring it-giganternes positive hovedbudskab i et turbulent finansmarked. For hidtil viser analysehusets seneste undersøgelser vækst i salget i it-kanalen.
»Indtil videre viser alle rundspørger, vi har foretaget - inklusiv en fra sidste uge i hele EMEA-regionen - at 90 procent af IT-forhandlerne har set signifikant vækst i forhold til samme periode året før, og det er ikke noget, der tyder på, at det skulle ændre sig dramatisk,« påpeger Steve Brazier, CEO i Canalys i dagbladet Børsen.