Sony: Samtidig med opbygningen af en nordisk salgsorganisation har Sony Professional Nordic også relanceret sit akkrediteringsprogram for partnere med en mere selektiv distributionsstrategi, der lægger mere vægt på at bygge tættere relationer med kunderne. Med det nye program kan forhandlere og distributører få produkttræning, informationerne om nye produkter og Sonys teknologiske løsninger. Samtidig har de adgang til markedsundersøgelser og salgsfremstød og tilbud fra Sony Financial Services.
EG: Kommunernes it-indkøbsselskab, Kombit har indgået en aftale med EG (tidligere Edb Gruppen) om at videreføre EG’s Umbrella-projekt i Kombits regi. Projektet begyndte sidste år, hvor EG og en række danske kommuner blev samlet for at starte en række selvbetjeningsløsninger.