Optimisme blandt amerikanske forhandlere

Stemningen i den trendsættende amerikanske IT-salgskanal er bedre end længe. Ifølge det amerikanske CRN's månedlige forhandlerundersøgelse var salgsforventningerne i april højere end i samme periode sidste år. Det er blot anden gang i løbet af et år, at det sker.

Forventningerne til salget af desktop-pc'er og netværkshardware er på det højeste niveau i et år, viser undersøgelsen.

Andre overordnede tendenser på det amerikanske marked peger på et begyndende opsving. Dow Jones-aktieindekset er steget 7,2 procent siden 1. april, og det teknologitunge Nasdaq-indeks er gået i vejret med 13,9 procent i samme periode. Samtidig er det amerikanske forbrugerindeks steget næsten 20 point fra marts til april, hvor indekstallet var 81.

De positive tal kommer i forlængelse af nylige udtalelser fra IT-topdirektører, hvor der ses lysere på fremtiden end længe. IBM-topchef Sam Palmisano sagde for nylig, at tingene har stabiliseret sig i forhold til i fjor. Cisco-præsidenten John Chambers var »en smule mere optimistisk« ved indgangen til det nuværende regnskabskvartal end ved det foregående. Og en af de større distributører på det amerikanske marked, Arrow Electronics North American Computer Products, rapporterer 8 procent fremgang for serverforretningen i forhold til sidste år, 35 procent fremgang for serviceydelser og 18 procent stigning i salget af storageløsninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere