HP har indgået en ny paneuropæisk aftale med Dangaard om distribution af HPs mobilityprodukter. En aftale, som HP forventer sig meget af.
"Dangaard har haft stor succes med at tilrette produkterne til det bærbare marked og har som succesfuld Nokia-distributør et stort kendskab til telfonimarkedet," siger Jos Brenkel, der er vicepræsident og partnerchef for HP i Emea.
HPs danske kanalchefchef Klaus Gregersen uddyber:
»Dangaard er gode til at bundle produkter med software og sikkerhedsløsninger individuelt til teleselskaberne. Dermed føler selskaberne, at de har deres eget unikke produkt,« fortæller Gregersen.
Set ud fra et dansk synspunkt synes Gregersen også, at Dangaard-aftalen er noget særligt.
»Det nye er jo netop, at aftalen er paneuropæisk, og at Dangaard international og ikke Dangaard Telecom, skal hjælpe HP med at vinde dette marked for telefoni og data,« siger Gregersen.