Salgskanalen er blevet lidt mindre morsom. I hvert fald, hvis man måler arbejdskvaliteten på personalegoder. Ifølge 39 procent af deltagerne i en undersøgelse i Computer Reseller News' forhandlerpanel er der i forlængelse af den økonomiske afmatning i større eller mindre grad blevet skåret i goder som firmafester, motionsrum, beklædning osv.
10 procent af virksomhederne har endda været udsat for kraftige beskæringer, opgiver undersøgelsens deltagere.
Kun 2 procent opgiver, at der er kommet flere goder. Det store flertal, 56 procent, opgiver dog, at der ikke er sket ændringer.
Se undersøgelsen i næste nummer af Computer Reseller News, der udkommer 14. maj.