Det danske softwareselskab Guideix, der udvikler og leverer ERP-systemer til handels- og servicevirksomheder, har indgået en alliance med amerikanske Progress Software, der sælger databaseløsninger og er verdens største inden for området integrerede databaser (embedded databases).
Progress Software vil hjælpe Guideix med at etablere et forhandlernetværk i Danmark, Norge og Storbritannien samt international salg og markedsføring. Det skriver Guideix i en pressemeddelelse.
Amerikanerne mener, at Guideix's ERP-systemer har et stort vækstpotentiale og ønsker derfor at hjælpe danskerne frem i verden.
Progress Software valgte Guideix foran 2.000 softwarevirksomheder, der bruger Progress' database i deres programmer.
Guideix blev etableret i 1996 og fik i regnskabsåret 2001/2002 et overskud på 400.000 kroner ud af en omsætning på 43 millioner kroner.
Relevant link:
Guideix's website