WorldCom tæt på aftale med myndigheder

Det skandaleombruste teleselskab WorldCom er tæt på et forlig, der kan bilægge anklager om svindel - anlagt af det amerikanske finanstilsyn. Godkendes forliget ved en domstol, forbedrer det selskabets chancer for overlevelse.

Teleselskabet WorldCom, der er i amerikansk erhvervslivs største betalingsstandsning nogensinde med en gæld på 320 milliarder kroner, er på vej med et forlig med myndighederne.

WorldCom har snydt med indtægter i regnskaberne over en række år for i alt 68 milliarder kroner, og adskillige tidligere chefer sidder nu anklaget for svindel.

Der er også anlagt sag mod selve selskabet for svindel, men den sag kan måske blive bilagt. WorldCom har indgået et forlig med det amerikanske finanstilsyn, SEC, og forliget blev mandag aften afleveret til den dommer, som følger tilsynets sag mod telefirmaet. Det skriver The New York Times.

Går med til millionbøde

Avisen citerer kilder tæt på forhandlingerne for, at WorldCom går med til at betale et millionbeløb i bøder for at have indleveret urigtige oplysninger.

Bøden vil formentlig overstige de 52 millioner kroner, som WorldComs tidligere revisionsfirma Arthur Andersen blev idømt for snyd - den hidtil højeste bøde i amerikansk erhvervslivs historie.

Samtidig er der udarbejdet stramme retningslinier for selskabets fremtidige virke, hvor selv den mindske overskridelse af reglerne vil medføre hårde sanktioner.

Godkender dommer Rakoff forliget, kan WorldCom slippe for yderligere sanktioner mod selve selskabet. Det vil gøre det nemmere at arbejde sig væk fra den truende konkurs.

Dog står WorldCom stadig over for adskillige firmaer, der er i færd med retssager mod selskabet med krav om milliarderstatninger.

Desuden undersøger flere delstater WorldCom-chefernes ansvar - og det kan igen inddrage selskabet som juridiske person, når det kommer til erstatninger.

WorldCom regner selv med at kunne træde ud af betalingsstandsningen igen tidligst næste sommer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere