Anklager PRC-data for navnetyveri

Sagen om retten til PRC Components-navnet har nu taget en ny drejning. Selv om sagen står for at skulle behandles i retten, har PRC-data nu registreret PRC Components-navnet som bi-navn. Det er navnetyveri, siger den tidligere direktør Gerner Petersen, der har købt PRC Components-navnet fra Sophus Berendsen.

»Sådan noget gør man bare ikke, når vi står midt i en retssag om retten til navnet,« raser Gerner Petersen.

Hos PRC-data har direktør Ivan Tysted imidlertid ikke andet end et skuldertræk til over for Gern Petersens raseri.

»Det er vores advokater, der har registreret navnet. Jeg går udfra, at de ved, hvad de gør. Jeg bruger ikke tid på den her sag. Det har jeg overladt til advokaterne,« siger Ivan Tyrsted.

Navnet PRC Components er kommet i vælten, efter at Gerner Petersen blev fyret fra PRC-data først på året. Gerner Petersen har siden startet en ny butik op med navnet PRC-direct og stiftet et firma med navn PRC Group. Det faldt PRC-data for brystet, hvorfor de har anlagt en sag mod Gerner Petersen, hvor første retsmøde foregår mandag.

Gerner Petersen købte i foråret navnet PRC Components fra Sophus Berendsen, der havde registreret det som binavn i et af deres selskaber. I første omgang overførte han navnet til et selskab, der hedder Ajslev Ledelsesrådgivning.

I juli overførte han så navnet til sit privatejede selskab, PRC Group. Da PRC Group er privatejet, optræder PRC Components derfor pludselig som ledigt i aktieselskabsregistret. En procedure, der er helt normal. PRC-data har derfor benyttet chancen til at registrere PRC Components som binavn.

Ifølge mærkevarespecialisten, advokat Tom Friis-Mikkelsen, kan et privatejet selskab dog sagtens kræve de samme rettigheder til et navn som et anparts- eller aktieselskab. Den konkrete sag vil han dog ikke kommentere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere