Orange meddelte forleden at man har solgt over 70.000 iPhones siden lanceringen i november sidste år i Frankrig.
Ifølge Orange er tallene som forventet selvom Oranges' øverste chef, Didier Lombard, i november antydede at man forventede at sælge tæt på 100.000 enheder.
Den første uges salg rundede 30.000 enheder. 48 procent af alle iPhones er solgt til Orange-kunder, mens under 3.500 iPhones er solgt oplåst.
Mens tallene kan betragtes som lettere nedslående i Frankrig, så melder analytikere i Storbritannien om ekstraordinært godt julesalg af iPhone.