Danskere vil slå Google

Danske Ankiro mener at firmaets søgemaskine-teknologi leverer mere præcise resultater end Google. Filosofien er, at en søgemaskine skal forstå brugerne - ikke omvendt.

Efterhånden som mængden af digitale dokumenter vokser eksplosivt er det blevet stadig sværere at finde rundt i de enorme samlinger af informationer. Den største samling af elektronisk materiale er selvfølgelig internettet selv, og her har Google demonstreret, at det faktisk er muligt at navigere i dette ocean af informationer. Men danske Ankiro mener, at man kan noget, som selv Google ikke kan.

Den danske søgemaskine bruger semantik og ontologi, hvor Ankiros konsulenter studerer ord og sætningers betydninger og beskriver dybere sammenhænge inden for et bestemt område. Filosofien er ifølge Ankiro, at en søgemaskine skal forstå brugerne - ikke omvendt. Udover programmører har Ankiro flere sprogeksperter ansat, hvis opgave det er at lave sammenhænge mellem ord og begreber. Sprogeksperterne arbejder ud fra danske ordbøger.

Firmaet fortæller at teknologien blandt andet bruges hos flere af LO's fagforbund, hvor Ankiro står bag søgemaskinen Fagjob. Den gennemsøger forskellige jobdatabaser og hjemmesider for at finde passende stillinger. Søgemaskinen tager højde for forkert stavning - f.eks. chaffør i stedet for chauffør og sætter job som skraldemand lig med renovationsmedarbejder.

Søger man specifikt på »København« dukker der også jobs op i Valby og Brøndby, da disse byer ligger tæt på København. Og endelig kan man i fagbevægelsens jobdatabase søge jobs ud fra naturlige søgestrenge som »chauffør i Sakskøbing«, »marketingassistent i Århus« og lignende.

Ifølge Ankiro kan søgemaskinen levere mere præcise resultater end Googles indekserings-teknologi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere