Nytteløs efteruddannelse af datamatikere

Der gøres i øjeblikket en massiv indsats for at efteruddanne de mange arbejdsløse datamatikere, men der er meget, der tyder på, at det ikke nytter noget, for de mellemuddannede danske it-folk, så som datamatikere og multimediedesignere, fravælges i stigende grad til fordel for enten outsourcing eller højtuddannet arbejdskraft.

»Herhjemme er der en tendens til, at man hellere ansætter højtuddannede end mellemuddannede, og samtidig er der en stigende tendens til udflytning af it-arbejdspladser. Det vil sige, at de mellemuddannede bliver klemt mellem de højtuddannede herhjemme og den billige arbejdskraft i outsourcinglande som Indien, Rusland eller Ukraine,« siger konsulent Nicolai Søndergaard Laugesen fra Rambøll Management, hvor man netop har undersøgt globaliseringens konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

Hos Kring Global Advisory, der hjælper danske virksomheder med at outsource, ser man også flere tegn på, at de mellemuddannede vælges fra.

»Vi ser en tendens til, at flere og flere virksomheder undlader at ansætte de mellemuddannede, fordi de ikke har den brede viden. Det er virkelig svært at finde de brede kompetencer, for mange af de mellemuddannede, der er på markedet, er autodidakte - de kan udvikle og programmere, men de har ikke sans for arkitektur, og de har ikke den projektstyringserfaring, der skal til,« siger Jens Brinksten fra Kring Global Advisory.

Den danske CMS-udvikler Sitecore er et eksempel på en dansk virksomhed, der kun ansætter højtuddannede danske it-medarbejdere.

»Jeg kan helt klart sige, at vi udelukkende har ansat de højtuddannede it-folk her i Danmark. Alle, vi har ansat, har minimum, hvad der svarer til fem års universitetsuddannelse inden for it,« siger Sitecores direktør Michael Seifert og forklarer, at det er Sitecores strategi at placere virksomhedens kerneprodukt og forskningsaktiviteter i Danmark og at outsource de almindelige programmeringsopgaver til Ukraine.

Ledelseskompetencer
Ifølge Nicolai Søndergaard Laugesen fra Rambøll bør tendensen give anledning til overvejelser i forhold til den it-uddannelsespolitik man fra regeringens side har fremlagt om at forsøge at opkvalificere datamatikerne.

»Der har været en stor efterspørgsel fra erhvervslivets side på folk, der har nogle andre it-kompetencer, men selv om man bygger videre på de lavtuddannede, er det ikke sikkert, at de bliver attraktive for erhvervslivet. Det er generelt en god ide at efteruddanne folk, men man skal bare ikke tro, at der altid vil være efterspørgsel efter dem, man uddanner,« siger han.

Jens Brinksten efterlyser, at man opdyrker ledelseskompetencer og ikke bare tekniske færdigheder.

»Man har glemt at uddanne mange af vores it-folk til at være ledere, fordi de har været teknisk dygtige, men hvis de mellemuddannede danske medarbejdere skal være interessante for virksomhederne i fremtiden, bliver de nødt til at opbygge deres ledelseskompetencer, deres projektstyringskompetencer og deres kulturforståelse,« siger han og langer ud efter datamatikerne.

»Mange af dem er ikke tilstrækkeligt villige til at efteruddanne sig, fordi de har for høje tanker om deres egne kompetencer, og fordi det endnu ikke er gået op for dem, at konkurrencen er blevet hårdere på it-arbejdsmarkedet,« siger Jens Brinksten.

Hos it-fagforeningen Sam Data undrer man sig over, at arbejdsgiverne ikke kan bruge datamatikerne.

»Arbejdsgiverne vil hele tiden have noget andet, end det de kan få. Vi synes jo stadig, det er kedeligt, at vi har de her ledige datamatikere. Men det er jo et samfundsmæssigt problem, hvis der er nogen, vi uddanner til ledighed. Det kan tyde på, at man har et forkert fokus fra politisk hold,« siger Erik Lykke, der er formand for Sam Data.