Microsoft: IE7 er spywaresikker

Ifølge en Microsoft-udvikler er IE7 blevet designet, så den ikke kan angribes og inficeres af spyware.

Microsofts næste skud på browserstammen, IE7, er blevet designet, så den er modstandsdygtig mod spywareangreb. Det skriver en Microsoft-udvikler i en IE-blog.

Rob Franco, der er chef for IE-sikkerhed hos Microsoft, skrev i torsdags, at IE7 til Longhorn vil indeholde en funktion ved navn "Low Rights IE". Denne funktion fjerner administrator-rettigheder, så systemet ikke tillader, at ukendte applikationer, som for eksempel spyware, bliver installeret uden tilladelse fra brugeren.

»Når brugere kører programmer med begrænsede brugerprivilegier, vil de være mere sikre, end når de kører programmer med administrator-privilegier, fordi windows kan forhindre, at ondsindet kode laver ødelæggende ting. Alle programmer, som brugeren downloader og kører, vil blive begrænset af "User Account Protection", medmindre brugeren udtrykkeligt giver programmet administrator-privilegier,« skrev Rob Franco i "IEBlog - the Microsoft Internet Explorer Weblog" i torsdags

Udsagnenes ægthed og korrekthed er ifølge nyhedstjenesten Cnet blevet bekræftet af en repræsentant for Microsoft.

Franco skrev desuden, at brugere også vil være beskyttet, hvis en ondsindet hjemmeside forsøger at udnytte en sårbarhed i browseren.

»Hjemmesidens kode vil ikke have tilstrækkelige privilegier til at installere software, kopiere filer til startmenuen eller kapre indstillingerne for browserens startside eller foretrukne søgemaskine. Det primære mål med "Low Rights IE" er at begrænse skadevirkningen af en sårbarhed,« skrev han.

Rob Franco skrev dog, at "Low Rights IE" først vil kunne fås til Longhorn, selv om IE7 også kommer til XP SP2.

James Turner, der er analytiker ved Frost & Sullivan Australia, siger, at det er en vigtig udvikling at begynde at begrænse rettighederne i browseren - en udvikling som han mener, Microsoft har været meget sen til at udnytte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere