Microsoft og Apple anklages for fusk med pirat-tal

I sidste uge kom det frem, at hver fjerde program på en dansk computer er en piratkopi. Nu er tallene under beskyldning for at være manipuleret gætværk af firmaer som Apple og Microsoft.

I sidste uge gik nyheden om, at 41 procent af software på alle computere i verden er piratkopier, og at det betød et tab på 53 milliarder dollars i 2008. Også ComON fortalte historien uden at tjekke tallene. Men nu tyder det på, at tallene og rapporten bag er ren manipulation.

Bag rapporten står Business Software Alliance, der er en interesseorganisation for firmaer som Apple, Adobe, Microsoft, Symantic og alt hvad der eller kan krybe og gå inden for softwareindustrien. Målet med organisationen er at påvirke politikere til at stramme reglerne for pirateri. Derfor har BSA en interesse i at gøre problemet så stort som overhovedet muligt.

BSA udgiver rapporten hvert år, og allerede i 2005 satte det anerkendte tidsskrift The Economist spørgsmålstegn ved tallene i artiklen 'Dodgy software piracy data'.

"Organisationen tal bygger på stikprøve data, som ikke nødvendigvis er repræsentative, på gisninger om hvor meget software en gennemsnits pc rummer, og for nogle lande, ren gætværk fremfor hård data. Men som om det ikke er nok, så bliver tallene præsenteret på en overdreven måde af BSA og IDC, som er analysefirmaet bag undersøgelsen. De forudsætter, at al piratkopieret software er lig med et direkte tab for firmaet bag softwaren," hedder det i artiklen.

Året efter konkluderede en intern australsk regeringsrapport, at "tallene er uverificerede og ikke til at stole på".

Nu har Vunet.com taget kritikken op igen. BSA samarbejder med det anerkendte analyse firma IDC om tallene. Men måden, det foregår på, er ved, at IDC foretager en kvalificeret sjussen sig frem til, hvor mange computere, der er blevet solgt i et land, hvor meget software der i gennemsnit er på en computer, og hvor meget software der er blevet solgt i det givne land.

De tal giver så graden af piratkopiering i det enkelte land og på verdensplan. De tal bruger BSA til at udregne medlemmernes tab på piratkopiering, og det deraf alarmerende behov for at politikerne skrider ind. Men der er intet belæg for at påstå, at en fattig kinesisk bonde med en piratkopi af Windows XP ville have brugt hele sin månedsløn på at investere i Windows XP, hvis han ikke kunne få en kopi. Det er mindst lige så sandsynligt, at han blot havde droppet sit computereventyr, inden det kom i gang. Derfor er tabstallene, på samme måde som det gætværk de bygger på, ikke nødvendigvis realistiske.

På samme måde er det langt fra sikkert, at fyren der leger lidt med sin piratversion af Photoshop et par gange om året, ville stryge ud og købe den lovlige version, hvis han ikke havde adgang til kopien.

Det er uklart om IDC og BSA tager højde for freeware og opensource programmer som Linux, Picasa, Gimp og Open Office, når de gætter på hvor mange programmer en gennemsnits pc indeholder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere