ComON 16: Hjemmepiraterne går fri

Både AntiPiratGruppen og Business Software Alliance er i disse dage ude med særdeles skrappe kampagner rettet mod små og mellemstore virksomheder der "glemmer" at betale licens for den software de bruger. Men begge organisationer indrømmer, at de ikke kan gøre noget ved den private piratkopiering.

IT-avisen ComON nummer 16 havner i postkassen hos abonnenterne fredag morgen. Her kan du se lidt af det, du kan glæde dig til - eller hvad du mister, hvis du endnu ikke har tegnet abonnement:


Hjemmepiraterne går fri

Både AntiPiratGruppen og Business Software Alliance er i disse dage ude med særdeles skrappe kampagner rettet mod små og mellemstore virksomheder der "glemmer" at betale licens for den software de bruger. Samtidig får den private bruger lov til at sidde i ro og mag bag hjemmets fire vægge og hygge sig med Word og Windows uden kvittering...

- Vi har ikke mulighed for at gribe ind overfor ulovligheder der foregår indenfor hjemmets fire vægge. Sådan er det med mange forbrydelser, også piratkopiering, forklarer Niels M. Andersen, advokat for AntiPiratGruppen.


Ginger - det elektroniske løbehjul

Det var nærmest udråbt til at skulle løse den vestlige verdens trafikproblemer. Rygterne svirrede om kold fusion, flyvende skateboards, ophævelse af tyngdekraften og teleportation. Men ak, alt der kom, var "bare" et automatisk løbehjul.


Bredbånd kvæler portalerne

Med udbredelsen af bredbåndet går portalerne en sort fremtid i møde. Indholdsproducenterne vil gå udenom pc'en og levere deres produkter gennem nye digitale platforme. Men i Danmark er sol.dk allerede klar til at sprede sig over flere platforme.


Europæisk supercomputer

Supercomputere i hele Europa skal samles i et fælles netværk, DataGrid, som skal give europæiske forskere adgang til næsten ubegrænset datakraft.


Dansk trådløs chipsæt til Bluetooth

Et lille dansk firma udfordrer internationale giganter. Inden længe er firmaet klar med sit første chipsæt, som understøtter Bluetooth.


Dårligt design koster

En ny nordisk undersøgelse fortæller at 39 pct. af internet-handlerne aldrig bliver gennemført, fordi brugerne farer vild på uoverskuelige websites. FDIH mener at brugerne bærer et medansvar.


Tegn abonnement

I øjeblikket kan du tegne abonnement på IT-avisen ComON for kun 99 kroner for et halvt år. Det er 20 numre af IT-avisen ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere