Sverige aflyser masseovervågning

Den svenske regering fremlagde torsdag en revideret version af den omstridte FRA-lov, som har vakt bekymring langt ud over landets grænser. Loven blev vedtaget med et knebent flertal i den svenske Riksdag den 18. juni og tillader at Forsvarets Radioanstalt (FRA) kan registrere al internet-trafik som går ind og ud af Sverige. Det kan også ramme danske internet-brugere, hvis trafikken passerer igennem svenske kabler.

I modsætning til den danske logningsbekendtgørelse, hvor teleselskaberne er pålagt at føre logningslister for et udsnit af brugernes trafik, skal svenskerne også registrere selve indholdet i trafikken.

Efter vedtagelsen af lovforslaget har flere Riksdagsmedlemmer fra det regerende parti Folkpartiet ændret mening og vendt sig mod loven, og dermed var der pludselig flertal i Riksdagen for at ophæve loven igen.

Det har fået regeringen til at udarbejde et nyt og stærkt ændret forslag, som blev lagt frem torsdag. En af de væsentligste ændringer er, at FRA ikke længere får adgang til al internet-trafik som passerer gennem de svenske kabler. I stedet skal FRA nu henvende sig til en specialdomstol og redegøre for, hvilken trafik man ønsker adgang til og hvad det konkrete formål er.

Og det bliver specialdomstolen som skal godkende overvågningen i hvert enkelt tilfælde. Den frygtede masseovervågning af internet-trafikken skulle dermed være aflyst. I den oprindelige lovtekst fik FRA-ledelsen mulighed for selv at udforme de søgeord, der skulle bruges til at gennemtrevle trafikken.

Politiet, det svenske sikkerhedspoliti Säpo og andre myndigheder får heller ikke længere adgang til informationer fra FRA's trafik-overvågning. Det er kun statsministeriet, der kan bede om at få udleveret oplysninger.

En anden ændring er, at der nu bliver mulighed for at søge erstatning for uberettiget aflytning. Der skal indrettes en klageinstans, som skal behandle sager om aflytning af privatborgere.

I den nye lovtekst er formålet med overvågningen desuden indsnævret fra »ydre trusler« til »ydre militære trusler«. Det menes at overvågningen primært er rettet mod Rusland.