Windows XP kan knækkes

Den meget omtalte produkt-aktivering i Microsofts kommende operativsystem Windows XP indeholder flere huller og kan omgås uden større besvær.

Microsoft har udviklet en ny registreringsteknologi til sit kommende operativsystem Windows XP, kaldet Windows Product Activation (WPA), der skal forhindre at programmet kan piratkopieres. Den nye teknologi betyder at produktet skal genaktiveres, hvis computeren eksempelvis bliver opgraderet med flere end tre nye komponenter.


Teknologien er dog ikke helt fejlfri, og på nettet cirkulerer allerede opskrifter på, hvordan man snyder den indbyggede kopibeskyttelse. Internet-nyhedstjenesten tecchannel.de har kigget nærmere på WPA og fundet ud af, at systemet indeholder en række svage punkter. Windows XP kan uden problemer "snydes" til at tro, at computeren allerede er aktiveret.


Den centrale komponent er filen wpa.dbl, der ligger i mappen system32. Filen indeholder informationer om systemet på aktiveringstidspunktet. Hvis flere end tre komponenter udskiftes - og dermed ikke længere passer til de oplysninger, der er gemt i filen - bliver wpa.dbl slettet, og Windows XP kan ikke længere startes.


Men hvad sker der, hvis man henter en wpa.dbl fil fra nettet, der er skræddersyet til ens egne komponenter? Eller manipulerer systemkomponenterne på en anden pc, så den forekommer at være identisk med den første?


Produktaktiveringen er baseret på en række oplysninger, bl.a. serienummer fra processor, harddisk, grafikkort og CD-ROM drev, netværkskortets MAC-adresse og hukommelsens størrelse.


Teknikere hos tecchannel.de beskriver, hvordan harddiskens Volume-ID kan ændres med et gratis værktøj fra Nettet. Processorens serienummer kan deaktiveres i BIOS.


Hvis man fortæller Windows XP, at der er tale om en notebook, bliver grafikkort og IDE/SCSI-controller ikke inddraget i aktiveringen. Endelig skal hukommelsens størrelse også være identisk på begge computere.


Så mangler man bare at kopiere wpa.dbl til system32-mappen på den nye computer og genstarte Windows XP, hvorefter operativsystemet tror, at det allerede er aktiveret, skriver tecchannel.de.


En beskrivelse af hele proceduren kan læses på nedenstående adresse.


(Kilde: tecchannel.de)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere