Køb Linux-computere i supermarkedet

Coop sælger for første gang pc'er med Linux og kan dermed presse prisen ned under 3.000 kroner.

Kunderne hos Kvickly- og Kvickly Extra-forretningerne har hele sidste uge haft mulighed for at købe en Linux-computer til mindre end 3.000 kroner. Det er første gang, at en større dansk detailhandelskæde sælger pc'er med Linux, og initiativet betegnes som en murbrækker for styresystemet, skriver Berlingske Tidende.

»Vi har før solgt computere med Linux installeret, men det er første gang, at en af de store detailhandelskæder tager det ind i almindelig handel. Og det er primært gjort for at ramme det prispunkt, som Coop gerne vil ramme, nemlig at kunne sælge en PC til under 3.000 kroner. Det kan man ikke gøre med Windows XP,« siger Poul Bisgaard, marketingschef for Acer i Danmark, til avisen.

Coop oplyser at salgstallene for Linux-pc'en er på niveau med de computere, som man plejer at sælge. Kæden ønsker dog ikke at oplyse konkrete tal for, hvor mange maskiner der er solgt.

»Men når vi sælger pc'er, skal det være i en fornuftig mængde, så vi kan få en konkurrencemæssig god pris. Det er et spændende, nyt marked, som vi glæder os til at være med til at udvikle,« siger Lasse Haakonsson, pc-indkøber for Coop-kæden, til Berlingske Tidende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere